Min bedste veninde..

Goddag!
- Dette indlæg kommer til at handle om den evigt dejlige Grumle.

Et vers fra Alex ft. Nik og Jay, "Hva nu hvis"

Hvis jeg var et sejlskib på det åbne hav,
var hun vinden, der tog mig hjem.
Hvis jeg var en kornmark,
var hun sommerregn, der endelig kom igen.
Og hvis jeg var en storby,
var hun energien, der gav mig liv og lys nu.
Og hvis jeg var 7 år igen,
var hun sneen, der faldt uden for mit vindue.

Jeg har kendt Grumle i snart 3 år, vi lærte at kende hinanden gennem en fællesveninde, som vi begge kendte gennem et band, der hedder The Dreams.
Anyways.. Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg har brug for, at fortælle mine medmennesker og jer kære læsere, hvor højt jeg elsker Grumle, min bedste veninde.

Nogle snakker tit om, at de har bedste veninder, som så er 4-5 stykker, men for mig er der kun én.
Hun er en af de få mennesker, jeg føler, jeg kan fortælle alt, uden det går videre til andre.
Hun står ved min side i denne svære tid, hvor jeg kæmper med depression, faktisk har hun det også selv. - Hvilket gør, at vi tit skændes, fordi når man har depression, skal der INGENTING til, før man bliver ked af det eller sur.
På trods af vi har haft en periode, hvor vi begge var ved at opgive hinanden, mistede vi ikke kontakten.. Vi ville ikke kunne undvære hinanden.

Jeg tror faktisk, at grunden til hun er kommet ind i mit liv, er fordi hun aldrig skal ud af det igen.
Jeg tror, at vi kommer til at være bedste veninder for resten af livet.

Første gang vi mødtes sådan rigtigt, var i en bus, der skulle køre til København, fordi vi skulle til en speciel julekoncert med The Dreams. Vi havde skrevet om, at vi skulle sidde sammen, og hvor meget vi glædede os til at se hinanden for første gang.
Grumle har fortalt den her historie gang på gang, og den gør mig lige glad hver gang.
Bussen kom ind på pladsen, hvor den skulle hente os, der skulle stige på i Århus, og grumle kiggede spændt ud af vinduet, og lige da de drejede ind, kunne hun genkende mig. Ikke kun pga. min daværende sorte stribe i håret, men fordi jeg lyste op i mængden.
- Da jeg så kom ind i bussen, blev jeg OVERFALDET af hende. Hun krammede mig, og jeg var ufattelig lykkelig over endelig at møde hende.
På vej hjem sad hun på mine ben, mens vi bare snakkede og snakkede.

Der gik 3 måneder, hvor vi kun sås én gang, og det var til en koncert.. men vi skrev hele tiden.
Så kom hun på besøg ved mig, og vores første interne jokes, som VIRKELIG er fucked! opstod.
- Vi lå nogle gange og snakkede til kl 5 om morgenen om alt og intet!
..... Heini-sko
Sugemallen fra den der fest..
Ja, alle de interne jokes, jeg smiler bare ved tanken om dem.

SommerEN 2010 var skelsættende for vores forhold.. Vi lærte hinanden sådan RIGTIGT at kende. Vi så sider af hinanden, som vi ikke troede fandtes.
Vi var på sjælland, hvor jeg kom op, og skændes med min bror og mor hele tiden. En dag, hvor vi var i Roskilde, skred jeg, fordi jeg blev så frustreret.. Hun havde allermest lyst til at løbe efter mig, men jeg tror, hun forstod, jeg ville være alene.
Da jeg var hjemme ved hende, så jeg hende skændes med sine forældre..
Vi oplevede hinandens kampe i hverdagen, og jeg tror, vi begge begyndte at forstå hinanden bedre.

Ja, jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige? Jeg elsker hende af hele mit hjerte, hun er der altid for mig. Jeg kan altid regne med hende, og omvendt. Vi har noget særligt, som nogen måske ikke forstår, men vi forstår det, og er lykkelige over det.
Jeg kunne selvfølgelig skrive noget mere, men uanset hvad jeg ville finde på at skrive, ville det være for lidt..

- Grumle? Jeg elsker dig. <3



Denne video er lavet til Grumle, som fødselsdagsgave.
Sangen er, "Waiting for an Angel" by Heini Gilstón Corfitz Andersen




// Timmy is out!