De løb efter ham, fordi han så afskyelig ud, og drev ham ud af landsbyen..
Scenen førte mine tanker hen på mobning, og hvordan mobning var i gamle dage..
Folk fik vel tæsk, hvis de var handicappet. Man kunne jo ikke rigtig se forkert ud i stilen, dengang..
- Eller jo, hvis man var fattig og gik i sønderrevnet tøj.
Jeg bliver så ked af det helt ind i hjertet, når jeg hører historier om mobning. Ikke kun fordi jeg selv er blevet mobbet i så høj en grad, at det har påvirket, den jeg er i dag..
Det er også, fordi jeg ved, hvad det kan gøre ved folk.
- Hvor psykisk forstyrret man kan blive af det, hvor lidt tillid man kan have til folk, hvor sårbar man er resten af livet, paranoid... Det er så forfærdeligt, at andre mennesker, kan ødelægge et menneske fuldstændig.
Mange vil mene, at hvis man er blevet mobbet, lever man op til citatet;
What doesn't kill you, makes you stronger.
- Det passer ikke. Man bliver ikke stærkere, overhovedet... man bliver SÅ sårbar, og bange for at færdes i store områder af frygt for at nogen snakker om en, ovre fra hjørnet af. Man bliver indelukket, fordi man er bange for, hvis man viser sit sande jeg, vil folk straks rakke ned på en... De fleste tør ikke vise, deres sande jeg..
- Jeg taler af erfaring, men også af historier mine venner har fortalt mig.
Jeg kan ikke forstå, hvordan andre kan få sig selv til at mobbe andre. Jeg ved der er en masse af vores tidligere instinkter, som gør vi er flokdyr, men come on...
Vi lever i et samfund, hvor vi kan tænke selv, vi har forlængst lagt vildtiden/tiden hvor vi var vilde dyr (Jep, nye ord er bare mit talent!) bag os.
Vi lever i et samfund, hvor vi har Etik og moral. Og alle burde kunne se, at mobning er forkert, og aldrig bliver en respektabel ting at gøre.
Jeg forstår stadig ikke, at folk kan få sig selv til det. Det er forkert at ødelægge et andet menneske.
Jeg ville snakke om næstekærlighed, men tror ikke på biblen...
- Hvor er respekten for vores medmennesker henne?
Jeg kender nogen, der har mobbet andre. De fortryder det ikke, og ærlig talt må jeg sige, at hvis en person, som jeg snakker med, og virkelig synes om, fortæller at den faktisk har mobbet en anden engang, så mister jeg respekt for personen.
Jeg ved det ikke nytter noget, at miste respekten for en, fordi så kan man jo gå tilbage til mit spørgsmål, hvor respekten for vores medmennesker er henne...
Det er dobbeltmoralsk, jeg ved det.
Men uanset hvad så ved jeg, at jeg vil aldrig synke ned på så lavt et niveau, at jeg vil kunne få mig til at mobbe andre? Også selvom en person har mobbet en anden. Jeg vil aldrig gøre det.
Jeg tænker tit over, hvad der kan få et menneske til at mobbe en anden?
Der er en del meninger omkring det.
1. De har det dårligt med dem selv, og prøver at føre spotlightet hen på en anden, så det ikke er på en selv.
2. For at få "respekt" fra de andre.
3. Popularitet.
Jeg ved ikke, om et af dem er svaret. Jeg ved bare, det vil altid være mig en evig undren.
- Skal vi ikke håbe folk en dag indser, hvor forkert mobning er?
// Timmy is over and out.
