Så lad da være!

Den her blog, bliver måske negativ, men er så sur og irriteret på den måde vores samfund har udviklet sig og hvor dum verden er.
  Uden at generalisere, vil jeg mene de fleste kun går op i dem selv, og hvis man fortæller noget, drejer de tingene over på dem selv.
  Det gik dog først op for mig sidste skoleår i samfundsfag, hvor jeg læste om det, og siden har det gået mig gevaldigt på. Da det ligesom gik op for mig, hvor rigtigt det egentlig var.

Jeg hader, at man ikke kan fortælle en historie, uden folk drejer det over på sig selv.
Folk søger bekræftelse hele tiden, og det skærer i mit hjerte.

Hvor er de mennesker, der pisser på folks meninger, og bare er sig selv? Folk der ikke har brug for bekræftelse? ...
- Jeg er ikke et af de mennesker, der er ligeglad med det hele, fordi det netop irriterer mig, når JEG bliver afbrudt i en historie.
- Om det kan skyldes mangel på opmærksomhed som barn, som jeg søger nu, eller det at jeg måske har ADHD, det ved jeg ikke.
- Jeg savner bare dengang, jeg ikke blev så let irriteret.


Jeg savner dengang, hvor jeg ikke var et af de senmoderne mennesker, jeg vil bare være den, jeg engang var. En der ikke havde behov for bekræftelse, eller behov for at føle sig som en kæmpe egoist, fordi jeg flipper på en, der drejer fokus om på dem selv.

Det er som om efter jeg blev ældre, ser jeg mere sort på verden..
Hvorfor er der krig?
Hvor blev næstekærligheden af?! (Jeg er ikke kristen, så i mit hoved kan man kalde medmennekse-kærligheden).


- Det irriterer mig, at Hollywood og andre kendte steder bruger flere millioner på film eller serier, hvor vi kunne have hjulpet de fattige i den. 3. verden!
Vi vestlændinge går mere op i at lave underholdning, end at hjælpe dem der har brug for det?!

Hvad er det for en syg verden, vi lever i? 
Jeg ville melde mig ind i organisationer, men hvor meget kan man lige stole på dem, da man hører så meget bawl om, at halvdelen går til reklamer og ikke til at hjælpe, den egentlige sag, man støtter.

Så nu har jeg taget en beslutning, der forhåbentlig vil ændre mit liv, fra nu af skal det være slut med at;
Have brug for bekræftelse.
Brokke mig over mennesker, der drejer fokus på dem selv.
Være sur og tvær, bare fordi andre klynker om deres liv.
At finde sig i hvad som helst.
- At være en egoist.



Jeg vil være bloddonor, organdoner, jeg vil gøre alt for ikke at virke egoistisk... En af de største ting, jeg altid har ønsket mig i, er at kunne hjælpe, hvor det gjaldt.
Om det er en veninde i nød eller en der mangler en nyre...

- Så nu vil jeg søge på Google i håb om, at finde en hjemmeside omkring at donere blod, og blive organdonor..

//Timmy is over and out.